Lejeperioden er først gældende, når det fulde beløb er indbetalt.
Hytten benyttes på eget ansvar og lejer er ansvarlig for, at der i hele lejeperioden er mindst én ansvarlig voksen (over 18 år) tilstede.
Hytten må ikke anvendes til afholdelse af fester, rusture og lign. Overtrædelse af dette vil medføre bortvisning uden reduktion i lejebeløbet. I tvivlstilfælde bør udlejer kontaktes inden hytten lejes.
Rygning er forbudt i hele hytten.
Nøglen findes i en nøgleboks ved hytten. Oplysninger om nøgleboksens placering og kode sendes til lejer pr. mail inden lejeperiodens start. Ved afrejse skal nøglen lægges tilbage i nøgleboksen.
Der er trådløst Wi-Fi i hytten. Koden på routeren i stuen.
Madrasserne skal blive i sovesalen og I skal selv medbringe lagner til madrasserne.
Benyt ikke udendørs fodtøj i hytten, men stil det på måtterne i garderoben.
I skal selv medbringe opvaskemiddel, opvasketabs, håndsæbe, toiletpapir, viskestykker, karklude, håndklæder, sorte sække mv. Rengøringsmidler og øvrige rengøringsartikler til slutrengøringen kan findes i hytten.
Hytten skal rengøres inden den forlades. Anvend tjeklisten til slutrengøring,der findes i hytten.
Mangelfuld rengøring, ødelagte eller bortkomne ting samt graffiti vil blive opkrævet efterfølgende.
I skal ikke slukke for vandet eller strømmen, når hytten forlades. Termostaterne i stuen, drengetoilettet og soverummet skal sættes på 5 grader.
Der er savet brænde i brændeskuret (til højre) til brændeovn og båltænding samt økser, så I kan kløve brændet.
Båltænding må kun finde sted på grundens to bålpladser.
Det er ikke tilladt at fælde, knække eller hugge i træerne på grunden.
Hyttens rafter må benyttes til almindeligt spejderarbejde, men det er ikke tilladt at save eller hugge i rafterne. I skal selv medbringe reb til pionering.
Cigaretskodder, slikpapir og andet affald må selvfølgelig ikke smides på grunden. Husk at tjekke grunden for affald inden afrejse.
I må ikke færdes på nabogrunden.
Grunden grænser op til to skove. Hareskoven som er en offentlig skov samt Frederiksdal Storskov, der er privat-ejet skov. I Frederiksdal Storskov må man kun færdes fra solopgang, dog tidligst kl. 7, til solnedgang. Søg selv for at undersøge reglerne for færdsel og aktiviteter i skovene.
God fornøjelse med jeres ophold!
Hytterådet i Den Hemmelige Hytte